Godshotel flytter ind hos Logicenters i Greve

Godshotel har indgået en aftale med Logicenters om pr. 1. september at overtage lejemålet af ca. 30 000 m2, logistikfaciliteter i Greve, syd for København, som hidtil har været benyttet af Flying Tiger.

Godshotel Lager & Transport er en hurtigt voksende aktør inden for lager, pakning og transport i Danmark, og virksomheden får med sin placering i Ventrupparken en attraktive beliggenhed kun 25 km. fra København centrum. Selve logistikejendommen er på to etager med et samlet areal 30.142 m2.

”At Godshotel har valgt at flytte ind i Greve understreger, at Logicenters forstår at udvikle og levere logistikfaciliteter i topklasse på attraktive adresser. Ejendommen i Greve har alle de egenskaber, som kræves for at drive moderne og effektiv logistik ikke mindst med en adresse tæt på E20 motorvejen og København. Vi glæder os til at kunne byde Godshotel velkomne”, siger Thomas Petersen, Commercial Manager, Logicenters Danmark.

”Vi har oplevet en meget stærk vækst, siden vi samlede vores aktiviteter i Greve, og det var naturligt for os at udvide yderligere i området, da vi fik muligheden. Vi har haft en god dialog og fået god rådgivning af Thomas Petersen og hans team i Logicenters og fundet en løsning, der passer os perfekt, ikke mindst fordi vi har kunnet sikre os muligheden for at udvide på grunden” siger Martin Dibbern, Logistikdirektør i Godshotel.

Logicenters, der udvikler og forvalter logistikfaciliteter over hele Norden, ejer yderligere to logistik ejendomme i Greve, hvoraf den ene er direkte nabo til Godshotels nye faciliteter, mens den anden ligger få hundrede meter væk på Greve Main. Derudover er Logicenters solidt etableret på Sjælland med adskillige ejendomme i Køge, Ishøj og Vallensbæk.

Kontakt Matthias Kettelhoit for yderligere information.

E-mail: make@logicenters.com

Tlf.: +46 705 834 406

Udfyld dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op. Du kan forvente en opringning inden for fem arbejdsdage. Vi ser frem til at tale med dig. Eller send os en e-mail med dine spørgsmål.

© Copyright NREP 2025 Alle rettigheder forbeholdes.

Politik om cookies & beskyttelse af personlige oplysninger.